Handelsbetingelser

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER
Handelsnavn: Sun Thrane
Adresse: Sandvænget 11, 6640 Lunderskov, Danmark
Telefonnummer: +45 29 60 24 81
Mail: sunthranedk@gmail.com
Hjemmeside: www.sunthrane.dk. Denne hjemmeside drives af Sun Thrane.
CVR-nummer: 45417549
Momsnummer: DK45417549

PARTER
Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget på www.sunthrane.dk, som drives af Sun Thrane, CVR-nummer 45417549, beliggende på Sandvænget 11, 6640 Lunderskov, Danmark (herefter ”Sælger”). Kunden, der foretager et køb på webshoppen, betegnes i det følgende som ”Køber”. Ved gennemførsel af en ordre indgår Sælger og Køber en bindende aftale om levering af de valgte produkter i henhold til nærværende handelsbetingelser.

ANSVAR
Sælger er ansvarlig efter gældende dansk lovgivning. Sælger er ikke ansvarlige for indirekte tab, driftstab, tabt fortjeneste eller andre følgeskader, der måtte opstå som følge af brugen af webshoppen eller køb af produkter. Alle produkter er malebøger og lignende kreative varer. Disse produkter er uden funktionelle risici, men små børns brug bør altid ske under opsyn for at undgå utilsigtet håndtering af materialer som papir, emballage eller små dele. Sælger fraskriver sig ansvar for forhold uden for Sælgers kontrol, herunder forsinkelser hos fragtfirmaer, tekniske nedbrud, force majeure-lignende hændelser samt fejl opstået som følge af ukorrekt brug af produktet.

PRODUKTER
Sælger bestræber sig på at give en præcis og retvisende beskrivelse af alle produkter og tjenester på webshoppen. Bemærk, at farver, kontrast og udseende kan variere i forhold til, hvordan de vises på Købers skærm, afhængigt af enhedens type og indstillinger. Sælger kan ikke garantere, at produktets udseende eller kvalitet fuldstændigt matcher Købers forventninger eller præsenteres identisk med billeder eller beskrivelser på webshoppen. Alle produktbeskrivelser kan ændres uden varsel, og Sælger forbeholder sig retten til at fjerne eller begrænse tilgængeligheden af produkter efter eget skøn.

ORDRE
Når Køber afgiver en ordre, giver Køber et tilbud om at købe. Sælger forbeholder sig retten til at acceptere eller afvise Købers ordre af en hvilken som helst grund efter eget skøn. Købers ordre er ikke accepteret, før Sælger har bekræftet, at den er accepteret. Sælger skal modtage og behandle Købers betaling, før ordren accepteres.

Køber skal gennemgå sin ordre omhyggeligt, før Køber sender den, da Sælger muligvis ikke kan imødekomme anmodninger om annullering, efter at en ordre er accepteret. I tilfælde af, at Sælger ikke accepterer, eller at Sælger ændrer eller annullerer en ordre, vil Sælger forsøge at give Køber besked ved at kontakte den mail, faktureringsadresse og/eller det telefonnummer, der blev oplyst på det tidspunkt, hvor ordren blev afgivet. Køber erklærer og garanterer, at alle de oplysninger, Køber angiver i Sælgers webshop ifm. afgivelse af en ordre, er korrekte, aktuelle og fuldstændige, og at Køber har alle de nødvendige rettigheder til at angive disse oplysninger. Køber erklærer og garanterer, at Købers køb er til Købers egen personlige brug eller til brug i husstanden og ikke til kommercielt videresalg eller eksport.

Ordre afsendes som udgangspunkt inden for 1–2 hverdage. I travle perioder – f.eks. højtider, kampagner eller spidsbelastning i pakkesystemet – kan der forekomme længere behandlingstid.

PRISER
Alle priser på webshoppen er i danske kroner (DKK) og inkluderer moms. Sælger forbeholder sig retten til løbende at justere priser. Prisændringer påvirker ikke allerede gennemførte ordrer. Priser, rabatter og kampagner kan ændres uden varsel. Den pris, der opkræves for et produkt eller en tjeneste, er den pris, der er gældende på det tidspunkt, hvor ordren afgives, og den vil fremgå af Købers ordrebekræftelsesmail. Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, inkluderer de oplyste priser ikke skatter, forsendelse, håndtering, told eller importafgifter.

Priserne i Sælgers webshops kan være forskellige fra de priser, der tilbydes i fysiske butikker eller i webshops eller andre butikker, der drives af tredjeparter. Sælger kan fra tid til anden tilbyde kampagner via tjenesterne, der kan påvirke prissætningen, og som er underlagt vilkår og betingelser, der er adskilt fra disse vilkår. Hvis der er en konflikt mellem vilkårene for en kampagne og disse vilkår, er det kampagnevilkårene, der gælder.

Køber accepterer at angive aktuelle, fuldstændige og nøjagtige købs-, betalings- og kontooplysninger for alle køb, der foretages i Sælgers butikker. Køber accepterer straks at opdatere sin konto og andre oplysninger, herunder mailadresse, kreditkortnumre og udløbsdatoer, så Sælger kan gennemføre transaktioner og kontakte Køber efter behov. Køber erklærer og garanterer, at (i) de kreditkortoplysninger, Køber angiver, er sande, korrekte og fuldstændige, (ii) Køber er behørigt autoriseret til at bruge et sådant kreditkort til købet, (iii) gebyrer, der påløber Køber, vil blive godtgjort af Købers kreditkortselskab, og (iv) Køber vil betale gebyrer, der påløber Køber, til de oplyste priser, inklusive forsendelses- og håndteringsgebyrer og alle gældende skatter, hvis der er nogen.

BETALING
Sælger modtager betaling med Shop Pay, Visa, Mastercard, American Express, Maestro, UnionPay, Apple Pay, Google Pay og MobilePay.
Beløbet hæves først, når ordren er afsendt. Køber er ansvarlig for, at betalings- og kontaktoplysninger er korrekte ved bestilling.

LEVERING
Sælger sender til hele Danmark, dog ikke Færøerne eller Grønland. Ordrer sendes med DAO eller GLS til pakkeshop eller hjemmelevering, afhængigt af Købers valg ved checkout. Fragtpriser starter fra 39 kr.

Leveringstider:
• DAO pakkeshop: 2–4 hverdage
• DAO hjemmelevering: 2–4 hverdage
• GLS pakkeshop: 1–2 hverdage
• GLS hjemmelevering: 1–2 hverdage

De angivne leveringstider er vejledende og baseret på oplysninger fra de respektive fragtselskaber. Leveringstiden afhænger af fragtfirmaet og kan variere ved spidsbelastning. Køber modtager tracking og opdateringer direkte fra fragtfirmaet. Hvis den valgte pakkeshop er fuld, kan fragtfirmaet flytte pakken til et nærliggende udleveringssted. Dette informeres Køber om direkte. Hvis Køber har givet samtykke til, at pakken må stilles ved hjemmelevering (“må stilles”), anses pakken for leveret, når fragtfirmaet har placeret den på det aftalte sted. Herefter overgår ansvaret til Køber, og Sælger hæfter ikke for tyveri, vejrskader eller andre hændelser.

Hvis en pakke ikke kan leveres, eller ikke afhentes i pakkeshoppen inden for fragtfirmaets tidsfrist, returneres den til Sælger. Når Sælger modtager pakken retur, refunderes varens pris minus Sælgers standardfragtomkostning for den oprindelige forsendelse. Hvis en pakke går i stå i fragtfirmaets system eller mistænkes for at være bortkommet, skal dette anmeldes til fragtfirmaet af Køber. Typisk gælder følgende frister, som herunder er vejledende. Behandlingstid og endelig afgørelse sker hos fragtfirmaet.

• DAO: Pakker kan først efterlyses efter 10 dage uden scanning.
• GLS: Pakker kan efterlyses efter 7 dage uden bevægelse i tracking.

Sælger er ikke ansvarlig for forsinkelser i forsendelse og levering. Alle leveringstider er kun estimater og kan ikke garanteres. Sælger er ikke ansvarlig for forsinkelser forårsaget af fragtfirmaer, toldbehandling eller begivenheder uden for Sælgers kontrol. Når Sælger overdrager produkterne til fragtfirmaet, overgår ejendomsretten og risikoen for tab til Køber.

AFHENTNING
Køber har også mulighed for at afhente sin ordre på Sælgers adresse uden beregning som et alternativ til standardlevering. Når ordren er klar, kontakter Sælger Køber pr. mail/SMS for at aftale afhentningstidspunkt.

Varen afhentes på:
Sun Thrane
Sandvænget 11
6640 Lunderskov

REKLAMATIONSRET
Køber har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationen omfatter fejl og mangler, som var til stede ved modtagelsen. For reklamation skriver Køber til sunthranedk@gmail.com og oplyser navn, ordrenummer, beskrivelse af problemet samt billeder. Hvis reklamationen er berettiget, dækker Sælger rimelige returfragtsomkostninger.

Varen returneres til:
Sun Thrane
Sandvænget 11
6640 Lunderskov

FORTRYDELSESRET
Som forbruger har Køber ret til at fortryde sit køb inden for 14 dage i henhold til forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor Køber (eller en anden på Købers vegne) får varen i fysisk besiddelse. Hvis ordren består af flere varer, som leveres særskilt, i flere forsendelser eller i partier/dele bestilt samlet, begynder fristen først den dag, hvor Køber modtager den sidste vare. Det betragtes ikke som brug af fortrydelsesretten, hvis Køber blot undlader at modtage pakken. Køber skal give Sælger tydelig besked om, at Køber ønsker at fortryde sit køb. Inden fortrydelsesfristen udløber, skal Køber sende Sælger en e-mail til: sunthranedk@gmail.com

E-mailen skal indeholde:
• Købers navn
• Købers adresse
• Købers ordrenummer
• Kontonummer til tilbagebetaling (reg.nr. + kontonr.)

RETURNERING
Når Køber har meddelt Sælger, at Køber ønsker at fortryde sit køb, har Køber 14 dage til at returnere varen. Husk at vedlægge dokumentation for købet (f.eks. ordrebekræftelsen).

Varen returneres til:
Sun Thrane
Sandvænget 11
6640 Lunderskov

Køber betaler selv udgifterne til returnering, og Køber har ansvaret for, at varen er pakket forsvarligt og returneres i samme stand, som Køber modtog den i.

TILBAGEBETALING
Når Sælger har modtaget varen retur og kontrolleret dens stand, refunderer Sælger:

• Varens pris, samt
• Den billigste leveringsomkostning, Sælger tilbød ved købet.

Hvis Køber har valgt en dyrere leveringsform end Sælgers billigste standardlevering (fx hjemmelevering), refunderes merprisen ikke. Varen skal returneres i samme stand, som Køber modtog den. Hvis varen har været anvendt ud over almindelig afprøvning, eller hvis varen er beskadiget, efter Køber modtog den, mangler dele eller på anden måde er værdiforringet, foretages der en vurdering af værdiforringelsens omfang. En eventuel værdiforringelse vil blive fratrukket det beløb, der refunderes. Tilbagebetaling sker senest 14 dage efter, at Sælger har modtaget varen retur, eller Køber har fremlagt dokumentation for afsendelse. Beløbet tilbagebetales til det kontonummer, Køber har oplyst, medmindre andet aftales.

KUNDESERVICE
Hvis Køber har spørgsmål til sin ordre, levering, produkter eller andet, kan Køber kontakte Sælger via Sælgers kontaktformular her: https://sunthrane.dk/pages/contact. Sælger bestræber sig på at besvare henvendelser inden for 1–2 hverdage. Ved perioder med ekstra travlhed kan svartiden være længere, men alle henvendelser besvares så hurtigt som muligt.

KLAGEMULIGHEDER
Hvis Køber ønsker at indgive en klage over et køb, skal Køber først kontakte Sælger via e-mail på:
sunthranedk@gmail.com. Oplys venligst ordrenummer og en kort beskrivelse af henvendelsen.

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, har Køber mulighed for at klage til Nævnenes Hus – Forbrugerklagenævnet via: https://naevneneshus.dk/

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
CVR: 37795526

Køber kan også anvende EU’s online platform for tvistbilæggelse (ODR), hvis Køber er bosiddende i et andet EU-land eller ønsker at benytte EU’s klagesystem: https://ec.europa.eu/consumers/odr/

Eventuelle tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres efter dansk lovgivning.

PERSONDATAPOLITIK
Se mere om dette her: https://sunthrane.dk/policies/privacy-policy

SERVICEVILKÅR
Se mere om dette her: https://sunthrane.dk/policies/terms-of-service

FORBEHOLD
Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl, lagerfejl, udsolgte varer samt tekniske fejl på webshoppen. Sælger forbeholder sig også ret til at annullere en ordre i tilfælde af systemfejl, åbenlyse prisfejl eller hvis en vare ikke længere kan leveres. Eventuelle ændringer påvirker ikke allerede gennemførte og bekræftede ordrer.

RETTIGHEDER OG OPHAVSRET
Alt indhold på denne hjemmeside og i Sun Thrane’s / Sælgers produkter, herunder illustrationer, tekster, designs, sider, tryk og grafik, er ophavsretligt beskyttet og tilhører Sun Thrane / Sælger. Sun Thrane’s / Sælgers produkter må ikke scannes, kopieres, genudgives, videredistribueres, uploades digitalt, ændres, viderebearbejdes eller anvendes kommercielt, hverken helt eller delvist, uden Sun Thrane’s / Sælgers udtrykkelige skriftlige tilladelse. Dette gælder uanset metode og medie, herunder fysisk kopiering, digital gengivelse, deling på sociale medier, upload til online platforme eller distribution i grupper eller netværk. Enhver uautoriseret gengivelse, distribution eller ændring udgør en krænkelse af ophavsretten og kan medføre krav om erstatning samt iværksættelse af juridiske skridt.

Ophavsret © 2025, Sun Thrane. Alle rettigheder forbeholdes.